Gær

Gærstarter:

Vand opvarmes til kogning

Tre dage inden vi skal brygge klargøres gæren. Vi koger 15 – 20 liter vand i en rustfri 35 liter gærbeholder og tilfører ca. 2 kg. maltekstrakt. Blandingen skal koge i 15 minutter, hvorefter gærbeholderen nedkøles i en stor balje.

 

 

 

Spraymalt koges 15 minutter
Efter kogning afkøles den kogte malt inden tilsætning af gær.

 

 

 

 

 

 

Gærstarter med pumpe og gærlås

Når temperaturen har nået 20°C kan vi tilsætte gæren, montere det tætsluttende låg og tilføre rigelige mængder af ilt ved hjælp af en steril luftpumpe med sterilt luftfilter. Vi har en gær lås ved beholderen, i form af en spand med vand tilsat en smule Rodalon, så der ikke kan komme urenheder ind. Vi opformerer gæren i ca. 3 dage inden anvendelse.
Gærstarteren giver en stor besparelse på prisen for gær. I løbet af få dage mangedobles antallet af gærceller. Mængde og type af gær der er nødvendig varierer afhængig af øltype og mængde vi skal brygge. Det er vigtigt at denne proces er absolut steril.

 

Gær:

Der findes mange typer af gær til ølbrygning, både som frysetørret pulver og som flydende gær. Der er ikke så mange varianter af det frysetørrede, men rigtig mange af de flydende som også er de dyreste. Valget af gær er altafgørende. Det er bryggeren som laver urten, men gæren som laver øllet. Den samme urt vil med forskellig gær give helt forskellige øl. Større bryghuse genanvender gæren fra bryg til bryg, men da vi ikke brygger ofte nok må vi købe ny gær hver gang.

Gær er en encellet svamp som ved deres forgæring nedbryder sukker til alkohol og stoffer, estere, som giver øllet aroma. Man skelner hovedsagelig mellem to typer gær, overgær og undergær. Overgær anvendes til ale og stout typer, og undergær til pilsner typer. Gærceller er mellem 20μ og 60μ store.

Gærceller
Gærceller under deling