Fantastisk ølsmagning på Øster Løgum Kro lørdag d. 10 marts 2018.
Vi mødtes 70 forventningsfulde, ølglade mennesker. 4 hobbybryggere samt Trolden Bryghus leverede 12 vidt forskellige øl, alle af høj kvalitet. Det blev en hyggelig aften med rigtig god stemning.
Bryggerne præsenterede selv deres øl, og fortalte om deres tanker om det de havde fremstillet. Alle havde gjort sig store anstrengelser for at lave øl af høj kvalitet, og med stor succes.
Forfriskningerne blev vel modtaget, og blev næsten spist op. Snakken gik hele aftenen ind mellem lidt ‘SKÅL’ og glade bemærkninger om de forskellige øl.
En stor tak til bryggerne for deres fremragende indsats, og til alle deltagerne for at gøre det til en festlig aften.
I forbindelse med smagning bedømtes de smagte øl, i 2 kategorier. Øl under 6% vol. samt øl over 6% vol. Afstemningen forgik ved simpel håndsoprækning.
Vinder af kategori under 6% vol.: Øster Løgum Bryghus med ‘Løjm Kölsch’, en 5% øl af typen Kölsch.
Vinder af kategori over 6% vol.: Øster Løgum Bryghus med ‘Løjm IPA’, en 7,5% IPA.