Flasker

Vi anvender 50cl flasker til vores øl. Nye flasker købes efter behov, en hel palle af gangen – 1900 stk. Vi genanvender så mange flasker som muligt, hvis vi kan få dem ordentlig rene.
Hvis flaskerne skylles lige efter de er tømt og etiketter tages af, så går det fint med genbrug.
Vi anvender etiketter som vi printer på en etiketprinter, kun sort/hvid da det ellers bliver for dyrt.
Etiketterne er forsynet med en lim som gør at de let kan tages af, uden at skulle sætte i blød.

Flaskerne sættes i blød i MIP MA, opløst i vand i en stor gryde. Efter 1 – 2 døgn er alle rester og urenheder opløst. Vi kan fylde en hel kasse af gangen med spulestativ og pumpe, så tager det kun ca. 30 sekunder at fylde en hel kasse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flaskerne skrubbes så med en flaskerenser, tømmes og spules med spulestativ 3 x 10 sekunder. Kasse vendes på hovedet under spuling. Den rustfri plade gør at flasker ikke falder ud. Strålen når nemt 4 meter op med alm. vandværkstryk.

 

 

Kasserne højttryks spules så de er fri for snavs, og flaskerne vendes på hovedet i kassen så de kan dryppe af.

Vi kan skrubbe og spule 32 kasser på under en time med 5 mand og koncentreret arbejde.

Umiddelbart inden tapning vendes og dampes flaskerne med 4 bar damp, så flaskerne bliver ca. 80 grader, så er de rene og bakteriefri.