Urtkogning

Den færdige mæsk pumpes langsomt, ca. 30 minutter, til urtgryden. Vi har i mæskegryden en falsk bund som sier kernerne fra. Urten varmes op og skal koge 1½ time. Når urten koger fjernes låget så uønskede stoffer, DMS, kan fordampe under kogningen. Undervejs tilsættes humle afhængig af den valgte øltype. Formålet med Urtkogning er hovedsagelig udkogning af bitterstoffer fra den humle der tilsættes, hvilket typisk tager 60 min. I slutningen af kogningen tilsættes oftest yderligere humle som bidrager udelukkende med aroma. Under kogningen koagulerer proteinerne og i slutningen af urtkogningen tilsættes et klaringsmiddel fremstillet på rødalger – Irish moss, som får proteinerne til at klumpe sammen, og disse kan sies fra når urten pumpes til gæringstanken. Urten er efter kogningen helt steril.

 

 

 

 

 

 

Urten koger 1½ time. Vi har kun låg på indtil urten koger.

Den færdige urt skal afkøles fra 100° til 18° når den pumpes over til gæringstanken. Dertil anvender vi en rustfri pumpe og pladekøler som er omhyggelig rengjort og steril. Der pumpes urt gennem det ene system og koldt vand i det andet. Det kan give problemer hvis kølevandet ikke er koldt nok. Da vi får vand langvejs fra driller det af og til i varme perioder. Optimalt ville være et køleanlæg til kølevandet, ……  man har vel lov at drømme!