Lørdag d. 9. November bryggede vi ca. 200 liter Doppelbock.
Vi har anskaffet os en ny 150 L gæringstank, så vi nu har 2 af denne størrelse. Da vi gærer undergæret øl i vores ‘kælder’ må tanken ikke blive større i diameter. Der er kun en tilgang på størrelse med et brønddæksel.
Vi laver decoctions mæskning. 1/3 af mæsken flyttes til en af vores 150 liter gryder og ‘koges’ 25 minutter, inden det så hældes tilbage i mæsken.
Det blev en længere proces. Vi blev drillet en del da vi skulle pumpe mæsken til urt gryden. Mæskegryden stoppede til i bunden så vi bøvlede længe med at få pumpet det over. Det lykkedes til sidst.
Gæring er forløbet efter hensigten og vi har nået målet på 9,2% vol.
Vi tappede 30. november. Det smagte supergodt, bliver spændende når der også kommer lidt CO2 i flaskerne.