Så havde vi igen en dejlig bryggedag, med masser af arbejde godt humør og en hyggelig frokost. Vi bryggede en ny version, 160 liter, af vores formidable Whisky Stout, med masser af malt, 68 kg. Meningen er en hamrende stærk Stout, brygget med blandt andet en del Whisky malt og masser af humle. Når hoved-gæringen er overstået, i løbet af næste uge, tilsætter vi så Whisky som har trukket i 1 kg. egespåner i godt en måned. Spånerne kommer i en humlesok og dumpes ned i gærtanken. Derved opnås en dejlig fadsmag og ikke mindst smagen af god Whisky. Derefter skal der modnes til tapning 23. september. Ting tager tid, gode ting – – – lang tid.
Vi glæder os til at smage det endelige resultat, – omkring juletid.